11. dag - Cinque Terre
- Anne Jensen
- 8. maj 2018
- 2 min læsning
Så fik vi set de 5 byer.
Vi kørte til Lerici, fandt en parkeringsplads lidt længere væk fra havnen, derfor billigere, og travede derefter ned til strandpromenaden, der langs den skønneste strand fører hen til centrum af byen med det store torv ved havnen, hvor de mindre færger, de mange, mange sejlbåde og fiskerne fryder øjet.
Vi sejlede afsted i sol og disen hang endnu lavt over bjergene.
Forbi La Spezia, noget af det sydligste Ligurien, og byen der ligger lige umiddelbart syd for Cinque Terre. Og, aha - ny viden - Hér er stedet for den italienske flåde, hvilket forklarede hvorfor et krigsskib forstyrrede min udsigt dagen før. Det var et imponerende skibsværftsområde og La Spezia så ud til at være en stor by. Den må besøges en anden gang - vi sejlede kun forbi bugten ind til byen.
Sejlturen var meget, meget smuk. Til lyden af skøn, klassisk musisk mødte vi synet af bjerge, blåt vand, huse placeret på de mest ensomme steder, og hvor man tænker "hvordan i alverden er det lykkedes nogen at bygge et hus dér". Kaptajnen underholdt på Italiensk og fransk og lidt fik vi fat i. På et af bjergene lå måske 10 huse og vejen dertil var 1500 trappetrin......det er med at huske alt på indkøbslisten, når du bor dér :-)
Og ellers, de 5 byer, langtfra smukke, forstået på den vis, at de faktisk er smukkest på afstand. Patina, kalder man det med et pænt ord.
Der var et hav af turister, naturligvis, men lidt for meget efter min smag, men vi VIL jo opleve det samme - og så må det være sådan.
Også vandreruterne mellem byerne så ud til at ligne Strøget på en lørdag.
Jeg nød sejlturen - en hel dag på vandet, kun afbrudt af få timer i de forskellige små byer.





















Comentários