top of page

16. dag - Lørdag i Lazise

  • Forfatters billede: Anne Jensen
    Anne Jensen
  • 13. maj 2018
  • 1 min læsning

Forrygende sommerdag fra morgenstunden. Vi gik afsted på en morgentur så snart, vi vågnede. Det tydede på én af de dage, hvor det ville blive for varmt til at lave noget som helst, så afsted med os inden varmen satte ind.

Op til vejen af den stejle bakke - mit ur talte 31 etager erobret ved sengetid på blot 16.000 skridt, så der er stejlt og vi er i bjerglandskab - ned til byen, forbi borgen og kirketårnet, der underholder så smukt mange gange i døgnet, ned til bageren, til havnepromenaden og med favnen fuld af friskbagt morgenbrød måtte vi nødvendigvis fotografere alle vores yndlingsmotiver, der på denne tidlige morgenstund endnu var helt fri for alle vores medturister.

Formiddagen tilbragte vi igen i Lazise, nu på sløv vandring mellem caféer og butikker og med hyggelig frokost på yndlingscaféen. Siesta hjemme i skyggen og sen eftermiddag igen i Lazise - sådan en dag er en isdessert et must.

Et besøg hos slagteren, hvor den lækreste kæmpe grill-bøf hoppede ned i indkøbsposen og hjem til varm aftensol og søkrig med solskinsglimmer. En fantastisk dag, lørdag i Lazise.















Comments


  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon

© 2018 by Anne Jensen

bottom of page