20. dag - På farten, igen
- Anne Jensen
- 17. maj 2018
- 1 min læsning
Onsdag morgen var det igen sol og tørvejr. Det forunderlige ved campinglivet er bl.a. den måde man oplever vejret på. En morgengåtur til toilettet, hvor sol - og i dette tilfælde søkig - indgår, det giver altså bare et smil på læben og en følelse af evig sol og sommer.
Det forunderlige er også, hvor hurtigt man kan ændre kurs og planer, så campinglivet passer til bl.a. vejret.
Ved morgenkaffen falder snakken på ‘næste kapitel’, der indbefatter at skulle skifte plads midt i Pinsen. Vi havde ikke reserveret plads på Du Park og kunne derfor kun ligge på ‘vores’ plads til søndag middag. Med lidt drøftelse for og imod sammenholdt med trafikken i Pinsen så besluttede vi os til at køre afsted efter frokost og snuppe Pinsen et sted i Danmark i stedet. Lidt hurtig oprydning, fylde bilen op med benzin, lidt drikkelse til turen og så lige vente til teltet tørrer. Imens blev en sidste italiensk frokost indtaget på pladsens gode restaurant. Et glas rosé til mig og limonade til chaufføren - så var vi klar til at tage på farten igen.
Kl. 12.45 pakkede vi telt og campingstole og kl 13.30 hægtede vi på krogen og kl 14.00 var vi på vej igen. Vi er efterhånden super skrappe til at ‘sætte op og tage ned’ og samarbejdet flyder fint mellem os og det bliver en sjov leg sammen af få klaret og organiseret ‘vogntoget’. Sjoveste del er klart at move kæmpevognen rundt med fjernbetjeneren....i dag var det min tur 😅
Spændende hvad de kommende dage bringer.




Comentarios