4. dag - Venedig ved aftentid
- Anne Jensen
- 2. maj 2018
- 2 min læsning
Mandag d. 30. april 2018 og vi er fortsat ved Venedig. Vi havde en plan om at skulle ind til byen om aftenen for også at opleve den stemning og se byen "med lys på".
Efter formiddagens gåtur og eftermiddagen i vores gode stole i solen ved vognen drog vi afsted med færgen til aften.
Første del af aftenen blev en sejltur op af Canale Grande.











Vi spiste middag ved Rialtobroen. De venlige Italienere kender til turisternes manglende forståelse for deres madkultur, så menuen er turist-tilpaset, så forret, hovedret med sidetallerken og dessert og fint sammensat. Venedig har måske ry for at den kulinariske oplevelse ikke er noget at skrive hjem om, men det smagte nu godt. Jimmy er normalt ikke til pasta, men i pastaens hjemland er det noget ganske andet. Med en god flaske Chardonnay, udsigt til gondoler og Rialtobroen, hinandens selskab - så bliver det ikke bedre.

Venedig er også kraner, stilladser, byggeprojekter og uromantiske "busskure".

Smukke Rialto med lys på.

Fængslende......

Italiensk is sælges alle steder.

På Rialtobroen ses livet på kanalen fra sin bedste vinkel. Herfra de bedste fotos tages.

Langs Canal Grande sejler gondolerne, taxa-bådene og havnebusserne og herfra er der altid folk op vej og folk på oplevelse.




Ud over de mange smågader med skønne butikker, så er der naturligvis caféer og barer inde og ude, hvorfra den gode stemning i den lune aftentime deler sig ud.

Særlig er stemningen på Markuspladsen, hvor orkestrene ved restauranterne fylder pladsen ud med skøn musik.



Det blev en dag med megen aktivitet - og også megen afslapning.
Vi fik gået over 20.000 skridt, løbet godt rundt for at finde toiletter, hvilket viste sig at være noget af en udfordring i aftentimerne, og vi sejlede hjem godt trætte og mætte af såvel god mad som gode oplevelser.
Comments