top of page

8. dag- Det skønneste sted i verden

  • Forfatters billede: Anne Jensen
    Anne Jensen
  • 5. maj 2018
  • 1 min læsning

Vi er nu på en campingplads i kystregionen Ligurien i det nordvestlige Italien.

Vi har udsigt til Genovabugten og det er simpelthen noget af det smukkeste, vi endnu har oplevet. Vejen hertil var gennem bjergkørsel og hårnålesving, i sig selv en udfordring med "lille" bil og stor campingvogn - men jeg er jo så heldig at have en god chauffør :-)

Campingpladsen hedder Camping Gianna og ligger på en bjergskråning "for enden af vejen" ved en lille by, Tellaro, med caféer og små specialbutikker, max 10 af slagsen.

Vi er omgivet af Oliventræer, citrontræer, blomstrende roser og Iris og en duft af blomster og forår, der ikke kan beskrives. Det er indtil nu det smukkeste sted, vi har været - siger det lige igen.

Hvis vejret holder så er målet at besøge "De 5 byer", Cinque Terre, lidt længere oppe mod La Spezia. Disse byer burde om noget være endnu smukkere - man tror det næppe.

Mine fotos blev lidt mørke - havde desværre fået stillet kamerate forkert - og vi bruger ikke tid på de store redigeringsværktøjer hér på farten - men jeg håber man alligevel kan se, hvad vi ser :-)


















Dette foto får lige en særlig note. På vej hertil så vi rigtig mange industriområder, hvor sten af hvidt marmor i alle mulige størrelser lå klar til at komme ud i verden. Og kunne jeg blot læggen en plade hvid marmor op på taget af campingvognen og tage det med hjem! Norditalien er i dag verdens vigtigste marmorproducent, og marmorbrud i Carrara, hvor vi kørte forbi, er et af de mest berømte.



Comments


  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon

© 2018 by Anne Jensen

bottom of page