top of page

Autocampisterne.....

  • Forfatters billede: Anne Jensen
    Anne Jensen
  • 1. jan. 2023
  • 3 min læsning

Man må over broen, hvis man for alvor vil kigge ind i autocampermarkedet.

For andet år i træk drog vi i november 2022 til autocampershow i Fredericia, nu temmelig nær målet med at få en handel i hus og også meget sikre på ønsket model af vogn.

Men vi blev klogere....

Allerede første dag på messen fik vi øje på en vogn, som vi ikke havde set før.

En Weinsberg Pepper Edition, en Mercedes Benz.

Vi oplevede begge fornemmelsen af, at her var den helt rigtige autocamper for os. Topkvalitet i bil, motorkraft, fantastisk gode sæder, smukt interiør, gode senge, god plads i køkken, badeværelse og i "dagligstuen", stor garage med plads til de planlagte elcykler - naturligvis kvalitet på alle parametre og tydeligvis højere kvalitet end den model, vi troede, vi vil købe - naturligvis så også lige lidt dyrere, end vi havde planlagt. Efter at have snurret rundt om vognen, åbnet og lukket alt, hvad der var muligt, ligget i sengene, siddet i stolene og ikke mindst talt med sælgeren, der fortalte, at denne vogn kunne vi købe og få leveret nærmest med det samme, så gik vi i tænkeboks. Ikke længe - for næste dag stod vi klar ved messens åbningstid, styrede lige hen til vogn og sælger og fik sat nogle underskrifter. Vi gjorde det sørme!


Nu var det bare at vente 3-4 uger, før vi kunne hente vognen endelig hjem med det monterede ekstraudstyr, som vi bestilte den med, solfanger, batterier mm.

Her skal fortællingen med om, at der pt. er minimum et års leveringstid på nye autocampere - ofte længere tid. På de forskellige autocampergrupper kan vi læse, at folk venter og venter og ofte bliver den forventede ferie udskudt grundet senere levering end planlagt. Så vi følte os usandsynlig heldige. Økonomi og benhård opsparing, søgen efter den rette vogn. Et fælles mål. Alt gik op i en højere enhed.


Og heldigvis var vejret nogenlunde med os i november. Det, som skulle have været et kommende forår/sommerprojekt med nedrivning af carport og drivhus for at gøre plads til camperen, det måtte vi hurtig igang med. Op og ned af stige for at få fjernet carporten, save stolper i småstykker, læse på trailer og få kørt skidtet væk. At få fjernet drivhuset var omend et lige så stort projekt som dengang, det skulle opsættes. Det lykkedes dog med knofedt og tålmodighed at få al glas kørt væk og også uden at vi skar os! Og endelig skulle hegnet ændres således, at vi kunne få lavet et system, hvor vi kunne åben op og køre camperen ind og ud. Godt at være gift med en smed - Jimmy fik det det fikset og der, hvor vi i mange år har nydt fritiden i drivhuset, der holder nu en autocamper.


Vi hentede vognen i Silkeborg en iskold decembermorgen og nu er vi ved at lære den at kende inden, at vi til foråret igen smutter afsted mod Italien, nu blot i autocamper mod tidligere i bil og med campingvogn på krogen. Vi bruger bl.a. juleferien på enkeltdagsture rundt på Sjælland, udforsket de mange skønne havnemiljøer og stellpladser, mens vi bliver klogere på bilens funktioner og får indrettet os med det grej, som vi nu synes, der skal være med ombord.

Drømmen er gået i opfyldelse og vi ser nu frem til masser af ture, masser af oplevelser, møde nye mennesker på ture som os, besøge nye feriedestinationer, få brugt fotografiapparatet igen og tilbringe fritiden sammen i vores dejlige vogn.





















댓글


  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon

© 2018 by Anne Jensen

bottom of page