Det fordømte forår

COVID 19, Coronavirus, ordene jeg for alvor fik øjenene op for i uge 8 d. 21. februar - altså 4 uger siden - hvor vi fredag morgen vågnede op til nyheden om, at Italien var alvorlig ramt af sygdommen.

Naturligvis havde vi hørt om Corona tidligere, men det var langt væk fra vores trygge hverdag. Ærligt, så vakte nyheden interessen fordi Jimmy og jeg var ved at gøre klar til en forårsferien i Italien. Vi skulle til Lazise ved Gardasøen. Campingvognen havde netop fået sit forårschek, bilen havde været på værksted, færgebilletter købt og betalt, restferien lagt i dagene ved påske og nedtællingen var igang.

25. februar delte campingsiderne en artikel fra en læge, der skrev "Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener". Vi tænkte derfor, at der var håb endnu for at komme afsted.

26. februar omhandlede Politikens forside for første gang Corona i Danmark.

Herefter startede de lange døgn. Frygten og usikkerheden fik tag i Danmark.

11. marts 2020 erklærer verdenssundhedsorganisationen WHO udbredelsen af infektionssygdommen COVID 19 for en pandemi, defineret som en smitsom sygdoms ukontrollerbare udbredelse over en hel verdensdel.

Samme dag, onsdag aften kl. 20.00, afholder Statsministeren lpressemøde - Danmark lukkes ned. Det er en af de øjeblikke, som jeg vil huske fremover. Som 11. september 2001.

https://www.regeringen.dk/nyheder/statsminister-mette-frederiksens-indledning-paa-pressemoede-i-statsministeriet-om-corona-virus-den-11-marts-2020/

I løbet af et par meget travle døgn får vi lukket daginstitutionerne ned og foreredt os på nødpasning til børn af forældre, der udfører tjeneste inden for samfundets vigtigste funktioner. Alle andre offentlige ansatte sendes på hjemmearbejde med løn.

Hos os i privaten betød det, at vi begge flyttede arbejdet hjem. Fra tidlig morgen til sen aften har denne uge 12 været præget af meget travlhed på mobil og PC. Anderledes travlhed. Krisehåndtering, informationer, koordinering, organisering. Og så lige det vanlige arbejdet ved siden af.

Hjemmekontor er heldigvis et rart sted at være og med te og tulipaner så gik de lange dage på bedste vis. Muligvis er tilpasning et af menneskets størst evner og lynhurtigt, så har vi etableret nye arbejdsgange og mødeformer. Hurra for teknikken, hverdagen går sin gang.

Tirsdag aften i uge 12, d. 20. marts sker der noget historisk. Dronningen taler et alvorsord til nationen. Det er alvorligt.

Midt på ugen har vi indrette os på de nye forhold. Som to pensionister spiser vi frokost på klokkeslættet 12 mens nyhederne kører i tv. Nyhedsjunkier er vi blevet. Er der nyt, hvad sker der i verden? Altid lidt i alarmberedskab.

Det har været en underlig uge. På én gang så skræmmende virkeligt og samtid total uvirkeligt. For mig har det været vigtigt at komme ud hver dag og få gået nogle skridt.

Lys og luft gir' ny energi og overskud.

10.000 kridt og 10 etager er målet for minimum motion hver dag.

Samtidig med hjemsendelsen blev det fuldstændig klart, at påskeferien ikke ville blive i Italien. Og efterhånden som ugen gik, så røg også muligheden for camping i Danmark.

Fokus må nu rettes hjemad, på det det nære.

Men selv i det nære mindes vi om den alvorlige situation. Danmark gør klar til katastrofen. De hvide telte stilles op ved hospitalerne. Og vi venter. Venter på det uundgåelige, håber på det bedste.

Endelig weekend. Aldrig har jeg været så glad for min have. At blive hjemme betyder, at der er rig mulighed for at nusse rundt i haven og få øje på alt det, der trofast vokser, blomstrer og spirer, Coronakrise eller ej. Rosmarinen står frodigt med nye skud.

Julerosen har overlevet vinteren, den hvide lavendel er så småt i vækst igen og med lidt Stedmoderblomster så lever kurven videre fra 2019. Persillen er på vej frem igen.

Og drivhuset. Det skønneste rum på en kold forårsdag.

Lørdag var det så godt vejr, at vi for første gang i år kunne side på terassen og nyde en øl. Bliv hjemme, sagde Dronningen. Det gør vi så.

Vi har ikke været på planteskole.

Stedmoderplanterne er købt på Jimmys arbejde og det var skønt igen at få lidt jord under neglene. Nu kan synet af de farverige stedmoderplanter fornøje øjet frem til sommeren.

Og se hvad der dukkede op i hjørnet af haven. Rabarberplanterne på spring, tærte forude.

Inde i varmen dufter hyacinten.

Og når man nu ikke kommer afsted på camping, så er drivhuset det næst bedste sted at opholde sig på en solrig, kold dag.

Nyd det nu, det satans liv. Ingen ved, hvad uge 13 bringer.