Forår i Italien 2025

Endnu engang kom vi afsted på en forårstur til Italien. Vi elsker foråret i italien og vi har i den grad set frem til igen at komme ud på de lange veje.

Efter en kort arbejdsuge før påske kom vi afsted Langfredag midt på eftermiddagen. Vi kørte mod Gedser og vi havde booket en plads på færgen mod Rostock kl 6.45 lørdag morgen. Som altid ville vi være sikre på vognens vægt, så vi rundede Materialepladsen i Roskilde på vejen - og glade var vi, da vægten viste 3505 kg. Vi kører jo med to forholdevis tunge el-cykler, gode campingstole, en grill og et godt fyldt køleskab, al vores fotogrej og tøj til al slags vejr osv. Frivægten er minimal i en autocamper, loven skal overholdes og vi vil meget nødigt skulle stå i en pinagtig vægtkontrol, så vi vejer omhyggeligt alt, hvad vi læsser ind og kontrollere vægten inden de længere ture. Vi kører med 10 l vand i vandtanken, fuld diesel, 19 l AdBlue og 2 fulde gasflasker - og så har vi lidt ekstra grej påsat vognen såsom luftundervogn, solfanger på taget og inverter.

I Gedser parkerede vi i Havnegade på parkeringspladsen op til havnearealet og med udsigt til den smukke lille kirke.

Efter lidt hurtigt medbragt aftensmad gik vi en tur på havnen og besøgte bl.a Gedser Gamle Station, Danmarks sydligste jernbanestation fra 1903.

Og så var det hjem til aftenhygge, tændte stearinlys og tjek af vejrudsigt.

Jeg har været meget spændt på, om vi kunne komme afsted. Norditalien har været ramt af af det vildest regnvejr i den sidste tid. Broer og vejer er styrtet sammen flere steder og jeg var faktisk lidt nervøs for, hvad der ville møde os.

Vi stod tidlig op efter af have "rastet" natten over og kl. 6.30 holdt vi parat til at køre ombord på færgen, hvor der ventede os en dejlig morgenbuffet og et par timers sejlads.

KL 8.50 var vi på vej gennem Havnemiljøet i Rostock og så var det ellers bare dernedad.

Vi satte en god lydbog på og med kaffe i kørekopperne og forventningens glæde i sindet får cruse-controlen lov at gøre arbejdet for chaufføren.

Kl. 16 rammer vi varmen, 20 grader og fuld sol - vi er nær München nu.

Og pludselig så vi bjergene igen. Vi elsker dét syn. Klokken har nu passeret 18.00 og vi er tæt på dagens mål.

Kl. 18.30 er vi fremme på Kaiser Camping i Bad Feilnback. Her er præcis så smukt, som der plejer at være. Her har vi overnattet mange gang også i tiden med campingvognen. Det er vores foretrukne overnatningssted inden, vi krydser grænsen til Østrig og kører den sidste lille tur til målet, Lazise, ved Gardasøen.

Campingpladsen er ret stor. Her er et mix af fastliggere og campister på ferie, en god blanding af børnefamilier og pensionister. Her er svimmingpool, legepladser og en tyrolerhytte-restaurant. Og her er rigtig fine servicebygninger. Vi har planlagt 2 overnatninger her, for her er virkelig skønt, vejret lover godt og vi vil gerne lidt rundt og både filme og nyde foråret her.

På pladsen er der en lille købmandsbutik, hvor man med kode til døren selv kan handle ind og betale med sit Dankort. Vi købte en flaske Rosé og nød dagens sidste solstråler, mens vi slappede af efter en lang, succesfuld køredag ned gennem Tyskland.

Søndag, påske dag, stod vi op til fuld sol. Vi startede med en skøn kop friskmalet kaffe.

Og så fandt vi cyklerne frem.

I Bad Feilnback er der et meget smult naturområde her for foden af Alperne. Og der er mange god cykelstier. Vi satte mobiltelefonerne i holderen på styret og satte rute og mål på appen Naviki.

Undervejs filmer vi også. Jimmy står her med vore nye DJI Osmo Pocket 3-kamera. Vi har ikke så mange filmklip lagt op endnu - det kræver lidt træning, men det er sjovt "legetøj" til vores fælles foto-hobby.

Vi cyklede forbi betagende smukke vandløb.

I Bad Feilnback fandt vi en bager, der havde god kaffe og dertil borde og stole ude i solen.

Mens vi sad her bagte solen ned over os og kirkens klokker nær os spillede den smukkeste musik. Vi følte os meget heldige.

Det er tydeligvis forår i sydtyskland.

Efter vores by-besøg kørte vi tilbage til de åbne vidder.

Jimmy skulle have dronen op, en disciplin, der også skal trænes og øves.

Mens Jimmy legede med dronen, så nød jeg sol og udsigt fra en bænk.

Og så var det hjemad til Kaiser Camping og hygge og sol.

Herunder et kig til nogle af de fastligger-campingvogne, som der en mange af her på pladsen.

Mandag d. 21. april, 2. påskedag, drager vi videre. Vi kender turen. Mod Rosenheim, syd over mod Kufstein, mod Innsbruck og så ned over Brennerpasset, mod Bolzano og Trento, langs Adige floden og mellem de smukke bjergrygge. Og pludselig så er vi ved rundkørslerne, hvor vi finder landevejen mod Gardasøen og Lazise.

Vi kan godt lide at opleve nyt, men lige præcis på denne tur har vi bevidst valgt gentagelsen. Vi vil være der, hvor vi elsker at være, gense det kendte og slappe af i dét. I dag erfarer vi, at Pave Frans er død. Vi møder sorgen i Italien.

Vi tjekker ind på Du Parc ved middagstid.

Udsigten fra receptionen, der ligger oppe ved gaden.

Alle arealer ved Gardasøen skråner ned mod selve søen, der jo er omkranset af bjerge.

Hurtigt få vi fundet vores plads - en skøn en af slagsen med kig til søen.

Vi er "tørstige" og sultne - så hurtig hen til restauranten - en Aporel Spritz må man have som noget af det første her!

Og så er det ellers en tur op i byen - vi glæder os til at se Lazise igen.

Her er præcis så smukt som altid. Langs den lange indgang mod en af byportene er blomsterkummerne med tulipaner og stedmoderblomster et billede på, at foråret er ved at være på sit sidste her.

Vandstanden i søen er høj. Sidste gang vi var her, var det modsat. Da manglede man vand grundet lange tørkeperioder.

Det her syn er for mig lig med Gardasøen.

Ligeledes dette syn!

Hjemme igen på pladsen er det tid til at nyde solen - det her er ferieliv, som vi elsker det!

Vi slutter den første dag i Lazise af med at nyde solnedgangen fra vognen.

De næste dage slapper vi af, går i byen og køber lækre oste, kød og grøntsager i de små specialbutikker, griller og nyder liver.

Kunst ved den lokale motorcykel Rock Bar.

Onsdag d. 23. april er der marked i byen. Vi får smagt på både ost og pølser, købt lidt gaver til pigerne og nydt en kop god kaffe mens vi iagttager markedslivet.

Uanset hvor vi ser hen, så er her smukt.

Der sørges i Italien i 5 dage og flages på halv stang overalt grundet Pave Frands død.

Torsdag d. 24. april cykler vi en tur til Colà og spiser den skønneste frokost på vingården Le Caldane. Her har vi jo også været før og her kommer vi meget gerne igen. Naturligvis købte vi en kasse god hvidvin med hjem.

På hjemvejen stopper vi ved det varme bassin. Her tager folk ofte et dyp i vandet fra den naturligt opvarmede kilde.

Hjemme igen nyder vi resten af dagen på pladsen. Vi snupper en drink i restauranten og nyder udsigten.

Og så - vigtigt - benene op og nyde livet...fortsat.

Fredag 25. april cykler vi en tur til Bardolino. Det er en tur på 5-6 km hver vej. Vi cykler på stien langs vandet, hvor der også er mange gående.

Der er naturligvis gode pauser undervejs.

Vi griller om aftenen og solnedgangen er sindsyg flot!

Lørdag 26. april er dagen, hvor Paven stedes til hvile og vi ser ceremonien i tv.

Opmærksomheden er også på Trump og Zelenskyj, der mødes i Peterskirken - vi håber det bærer frugt.

Vi går i byen om eftermiddagen og drikker drinks.

Jeg køber en smuk orange kop, lille kande og skål til mig selv og lidt søde hårspænder til pigerne.

Søndag d. 27. april cykler vi igen til Colà, ca 5 km fra Lazise.

Og herefter fortsætter vi turen til Peschiera del Garda.

Vi cykler igennem Pacengo.

Og herfra ned til Gardasøen, hvor vi kan cykle hele vejen på stien indtil, vi når Peschiera.

Jeg får ikke taget så mange fotos på cykelturen, men turen er så skøn og vi kommer forbi flere havnemiljøer og campingpladser og ender ved en stor lystbådhavn.

Vi skiftevis cykler og trækker op gennem byen, hvor vi også har været mange gange tidligere. Her er virkelig mange mennesker, men det er jo også søndag, så ud over turister er også mange italienere ude og nyde det. Her er et skønt byliv, masser af spisesteder langs flodindløbet omkring de små ø-dele i byen, det smukke turkise vand langs skrænterne ved den gamle bastion, de helt unikke militærarkitektoniske bygninger. Alt er betagende smukt og de gamle bygninger lyser malerisk op. Vi kommer forbi kirken San Martino med sine blide sandfarver og smukke indgangsparti midt i byen, altid et sted, jeg må stoppe op og blot nyde synet.

Vi cykler tæt på bilerne her i byen. Der er meget trafik og der er ganske enkelt ikke plads til brede cykelstier i den centrale del af byen. Vi krydser Fiome Mincio. Minco-floden er Gardasøens hovedudløb og er en del af et flodsystem.

Vi ser på det pulserende havneliv, hvor færger ankommer og afgår til bl.a. "vores" by, Lazise, Sirmione, Bardolino, byerne på både vest og østsiden af søen op mod den nordlige del, hvor Riva del Garda er det nordligste punkt. Vi har på vores tidliger ture taget med færgerne over søen - det er skønne sejlture.

Hjemme igen sidst på dagen slapper vi af efter en ca. 30 km lang cykeltur og vi henter igen pizzaer fra Hovedgadens bedste pizza-restaurant, Pit-stop.

Vi drikke vin til pizzaerne fra Le Caldane-vingården.

Vi spiller kort - og meget vigtigt, Jimmy taber :-)

Næste dag, mandag d. 28. april vågner vi igen til det smukkeste solskinsvejr. Vi henter morgenbrød i kiosken og vi spiser sen morgenmad ude.

Det er allerede varmt og vi beslutter at nyde solen og dagen lige her på vores spot. I dag skal der ikke ske det store. Jeg hører lydbog og Jimmy løser sudoku.

I løbet af eftermiddagen går vi en tur i byen og vi henter lidt godt hos slagter og grønthandler.

Vi griller til aften og nyder solnedgangen over søen.

Tirsdag d. 29. er det igen varmt. Vi føler os ekstremt heldige med det vejr, vi har/har haft. Tænk engange, at jeg var ved at aflyse turen p.g.a. oversvømmelserne nær Lazise. Men vi ved det jo; vejret i norditalien er uforudsigeligt. Det kan hagle og styrtregne om formiddagen og om eftermiddagen kryber vi i ly for solen.

Firbenene hopper rundt på muren bag os og vi nyder endnu en solrig og afslappende dag.

Onsdag d. 30 april. Der er igen marked i byen og det er vores sidste dag i Lazise for denne omgang. I morgen er det slut og vi skal forlade pladsen. Vi går i byen og suger de sidste skønne oplevelser til os. Roserne er så flotte lige nu og de lyser op langs stien uden for campingpladsen, hvor vi går i vandkanten ind mod byen.

Markedslivet har som altid trukket mange mennesker til byen. Vi nyder synet af bl.a det farverige Fajance.

Vi køber ind til en god frokost og går tilbage til vores plads for at spise.

Sidst på dagen pakker vi havestole, borde og grillen væk, får fejet markisen og rullet den sammen og så går vi på restaurant, nyder den sidste drink i denne omgang her i Lazise, spiser god mad og slapper af til synet af solnedgangen over søen.

Torsdag d. 1. maj står vi tidligt op. Vi skal hjemad og inden da skal vi have tømt vand af vognen, tømt toilet, fyldt lidt frisk vand på, pudset ruder og sidespejle og fyldt vand på drikkedunkene. Kl. 8.10 er vi på vej ned af hovedgaden "Via Gardesana Orientale", den stejle gade, der fører os forbi Byporten ind til Lazise, og kl. 8.13 passerer vi byskiltet....farvel Lazise - jeg håber vi ses igen.

Turen op mod Brennerpasset, gennem Østrig og forbi München går fantastisk. Jimmy kører og jeg underholder og underholdes af landskabets skønhed. Jeg bliver aldrig træt af den tur. I Østrig ses de smukke borge og hytter og huse på de mest stejle bjergskråninger og man tænker, "hvem bor dog der og hvordan kommer de frem og tilbage hver dag, året rundt". Og så er floden med det grønne vand altid en fast følgesvend, vinmarker, tomatgartnerier og industribyer - jernbaner med de meget lange godsvogne - her er så meget at se på på denne tur.

Altid er turen over Brennerpasset en slags højdepunkt. Broerne er så smukke og trods den nylig igangsatte renovering af broerne, så er her fortsat storslået.

For os er turen omkring München også en milepæl. De brede motorveje, spændingen om vi nu lander i køkørsel og møder færdselsuheld og synet/glimtet af Alliance Arena - så ved vi, hvor vi er. Alliance Arena har for øvrigt også stellpladser for autocampere - jeg vil gerne se areanaen på et tidspunkt - så vi må nødvendigvis få planlagt et stop her engang.

Vi kører og kører, kun afbrudt af få pauser, når der skal tankes, tisses og spises. Vi undgår køtrafik og ser utrolig meget politi på vejene. Vejret er så fint at køre i. Vi har ikke planlagt, hvor langt, vi vil køre - vi har tid nok - men som altid, når vi er på vej hjemad, så trækker det i gensynet med hjem og børn.

12 timer senere er vi nord for Berlin - aftensolen farver himlen rød - det er smukt.

Kl 21.00 passerer vi Wittstock. Vindmøllerne snurrer rundt i den sidste rest af det røde aftensollys. Forruden på bilen er helt klistret til af døde insekter og nu er vi ved at være trætte, indrømmet.

Vi kører dog 1,5 time mere og ca. kl. 22.30 kører vi ind på et parkeringsareal ved et butikscenter nær Rostock og skynder os at hoppe i seng.

Næste morgen, fredag d. 2. maj, står vi tidlig op og kl. 5.30 holder vi klar ved færgen, som sejler kl. 5.45.

Vi nyder igen en dejlig morgenmads-buffet mens turens indtryk falder på plads. For et døgn siden stod vi op i Lazise - nu sidder vi på en færge nær Danmark.

Kl 8.00 kører vi fra borde - vi er tilbage i Danmrk.

Vi sætter retning mod Holbæk og kl. 10.30 holde vognen igen i haven på Gl. Ringstedvej i Holbæk. Æbletræet blomstrer nu, græsset er langt, tulipanerne er færdigafblomstret men det lille hjem står solidt og byder os velkommen hjem igen.

Få timer senere besøger vi børnebørnene på Tuse Næs og der er jubel over gensyn og gaver, de italienske t-shirts, sommerhattene og legetøjet.

Nu har vi weekenden til at fordøje endnu en skøn tur i vores autocamper.

Det bliver helt sikkert ikke den sidste.