Forårsferie - 2023 - hjemme igen

Ude godt, hjemme bedst.

Jeg tror det passer, i alt fald for mig.

Vi har haft den dejligste tur og er fortsat utrolig glade for vores autocamper. Det er en ferieform, der passer os godt. Nærheden mellem os, tempoet vi selv bestemmer, destinationen vi vælger under vejs. Vi har lidt ønsker til forbedringer til vognen, bl.a. skal vi have fundet nogle bedre madrasser til sengene, hvilket vi blev helt klar over efter en nats søvn hjemme igen og så overvejer vi fortsat noget "luftundervogn", hjælpeaffjedring, der gør kørslen mere behagelig. Vi har som sådan ikke savnet det, men det er på ønskelisten, dog med den viden i mente, at det "koster" os 10 kg på vægten. Måske vil vi også gerne have sidestykker til vores markise med - det forbedre formentlig udeopholdet - men igen vejer og fylder det. Bevidstheden om vægt, hvad du fylder på og i vognen, er et af de helt store omdrejningspunkter i autocamperverdenen. I vores tilfælde må alt, inc. os selv, ikke overstige 3500 kg, når vi kontrolvejes, sådan er loven i forhold til sikkerhed og vores kørekort. Vi har prioriteret at bruge meget vægt på vores tunge el-cykler og gode campingstole mm.

Vi har sådan ca. 80 kg til mad, tøj, drikkevarer, fotoudstyr og alt, hvad man kan finde på at tage med på ferie. Jeg har lært at begrænse mig. Kun det mest nødvendige skal med og det er utrolig, som det løbet op og så meget vægt man kan spare ved at lade f.eks. noget af køkkenudstyret blive hjemme. Jeg startede med 3 gryder og en pande, stempelkande til kaffe, 5 skåle i forskellig størrelse og ekstra håndklæder og flere tæpper, alt for mange viskestykker og dåser makrel og tun, lyskæder, batterilys osv. og det fjernede jeg rigtig meget af, inden turen, da jeg hellere ville have både min Mac, IPad, kamera osv. med. Selvom jeg havde begrænset mit foretrukne, medbragte tøj, så kunne jeg snilt have undværet halvdelen af dette incl. flere par sko, det må jeg erkende.

Ønsker til fremtiden er godt at have - lige nu er vi hjemme og her bliver vi, i alt fald i Dk, sommeren over. Jeg har brug for at være tæt på mine unger, ikke mindst lille Alma, der blev alt for syg, mens vi var langt væk. Lille Alma på et år fik en slem virus, tror vi - eller også var det en meget kraftig reaktion på vaccine. I alt fald kom det i forlængelse af en vaccination og mor og far blev ikke syge. Alma er i bedring, heldigvis, men hun er fortsat afkræftet og det lille pus med det grinende gåpåmod, tillidsfulde øjne og runde kinder, som vi sagde farvel til på hendes 1-års fødselsdag 5. maj, er nu tynd som en lille fugleunge og hun kæmper bragt med at udvise glæde og smil og overskud - udtrykket i øjnene er knap så tillidsfulde efter indlæggelser, undersøgelse fra fremmede mennesker, blodprøver, medicingivning, nærmest tvangsfordring/drikning og andet, der må føles som overgreb for sådan et lille pus. Pu-ha, det er trist at vide, hvad det har gjort ved hende - men forældrene og vi giver alt det kærlighed og omsorg og tryghed, der er os muligt nu. Hverdagen vender tilbage og med tiden også det lille barns ubekymrede og glade adfærd.

Det bliver aldrig mig, der sælger alt hvad jeg ejer og har og drager ud i verden for oplevelser i autocamperen, det ved jeg med sikkerhed.

Dem jeg elsker skal være omkring mig, sådan har jeg bedst.