Forårsferie dag 12 i Italien - maj 2023
- Anne Jensen
- 17. maj 2023
- 1 min læsning
Tirsdag 16.05.23
Det er en regnvejrsdag og jeg har lidt svært ved at nyde dagen, da lille Alma hjemme fortsat er syg og har været indlagt i går. Så er man altså langt væk.
Vi håber på, at hun får det bedre i løbet af dagen og så tilbringer vi det meste af dagen i vognen med lidt skriveri med ungerne hjemme i Dk - og lidt skriveri her på bloggen.
Midt på eftermiddagen klarer det op og vi går en god tur. Jeg glemmer helt at få taget fotos - skal huske også at vise alle de små detaljer som vi støder på - men jeg huskede da lige et foto at Lazise's varetegn, borgbyen.
I dag skal vi lave mad i vognen så vi gik på indkøb. Den står på noget kød, kartofler og ost i Omniaovnen - vi må øve os i andet end brødbagning. Og så besøgte vi en af de lokale vinshops og fik en god flaske hvidvin med hjem.
Faktisk fik jeg ikke drukket mit glas.
Lille Alma blev indlagt igen, så lysten til vin udeblev.
Omkring midnat fik de svar på prøverne - de skulle blive på sygehuset til onsdag - og jeg gør mig mentalt klar til at afslutte opholdet her og sætte kurset hjemad - vi afventer onsdagens komme og noget lægesvar - så ser vi, hvornår vi kører hjemad.
Comments