Forårsfornemmelse i februar - lørdag 17.02.24

I dag er det solskin. Blå himmel, gule Erantis og hvide Vintergækker fanger øjet, når vi kommer ud af vores vinterhi.

Det synes som om, at det har regnet i et år. Og når jeg ser på siden her, så er det godt nok længe siden, jeg har delt ud af al min glæde.

Og trods vinter og regn så har der nu været meget af den.

Vi har ikke haft de lange, lange køreture i autocamperen siden turen til Italien sidste forår, men sommer, sensommer og efterår har budt på kortere ture i det danske landskab.

Jeg må se at få færdiggjort opslag og fotos fra nogle af disse ture....der kommer jo nok lidt mere regn og vinter endnu, hvor tiden kan bruges hertil :-)

Vores liv og hverdag er fortsat fyldt med rigtig mange dejlige arbejdstimer - vi kan lide det - og vi kan også lide seniordage og tanken om, at vi på et tidspunkt i en overskuelig fremtid bliver vores egne 'arbejdsgivere'.

Og så er vores liv fyldt med børnebørn og al det mulige samvær og støtte til de unge forældre, som det er os muligt at give.

Liva blev født 8. december 2023. Alma var da 19 måneder gammel. Med glæder følger også bekymringer. Alle som én hostede vi os gennem efterår og jul og takker Sundhedsvæsnet for hjælp til lille Liva, der måtte indlægges med RS-virus. Vi klarede det alle mand og i dag har vi to fantastiske, dejlige, velfungerende og vidunderlige børnebørn på 2,5 måned og snart 2 år.

I dag var det tid til at få pustet gang i fritidslivet igen. Autocamperen blev startet, på med vand og varme, ud med madpakker og solbriller og så afsted med os.

For søren, hvor er det altså en dejlig vogn, vi har.

Vi nyder at køre afsted. Motoren spinder lydløst, sæderne er fantastiske at sidde i, vi har ingen nævneværdig støj i kabinen, hvilket betyder meget, når vi netop nyder køreturenes muligheder for at snakke sammen. Og så er der et skønt udsyn i den høje vogn og gennem det store vindue.

Udsynet fra vognen i dag bekræfter følelsen af, at det har regnet i et år. Hold nu op, hvor er der meget vand på marker, i grøfter og på folks ejendomme. Hestefolde er ubrugelige grundet oversvømmede arealer, marker umulige at få dyrket og sommerhusgrunde er så oversvømmede, at det ikke er muligt at gå tørskoede ind eller ud. Mange må være menneskeligt og økonomisk ramt af dette.

Udsynet giver heldigvis også indtryk af ferie og forårsfornemmelser. Vi kører næsten altid ud mod vandet og de mange havnebyer, vi finder overalt i Danmark. Det er vinterferie og børnefamilier nyder som os solen. På stranden løber børnene afsted lige så kåde, som de hunde, der har fået linen af. Flere gør klar til en dukkert. Det er vinterbaderne....hvor ville jeg gerne have dette mod.

I Havnsø hopper hele familier i vandet fra molen, der er indrettet til badefolket. Der er dejlig med sol og vi finder en krog helt i læ, hvorfra man nærmest får lyst til både kolde isdesserter og Aperol med isterninger i. Men der er nu kun midt februar. Jeg håber, at børnefamilierne klarer sig uden om snot og halsbetændelse, når skoledagen igen starter på mandag.

Efter køreture og gåture langs Sejerø- og Nekselø bugt, madpakker og varm eftermiddagste, så går turen til Tuse Næs for et par timer i samvær med børnebørnene. Alma simpelhen elsker autocamperen. Jeg tror, hun kunne bruge timer på at nusle rundt i vognen, 'styre' og skrue på alle knapper, åbne og lukke alle skuffer og kravle rundt i sengene. Vi holder en lille vejfest og forsøger at dæmpe musikken fra P3 således, at vi trods alt ikke 'fylder' hele parcelhuskvarteret med vores pjank.

Hjemme igen går tankerne hurtigt videre til planlægning af 'næste tur'. Jeg tror, jeg skal have skiftet madrassen i min seng. Det er vigtigt at ligge godt og vi har forsøgt os med en god topmadras, dog medfører det, at vi kommer til at ligge meget højt, højere end vinduerne i bagenden af vognen og med for lidt lofthøjde til, at jeg kan sidde op i sengen......de små detaljer, som andre autocampister kender til.....vi indretter os og det skal være behageligt og funktionelt....og vi bliver ved, til det lykkes. Camperlivets glæder.