top of page

Åndehuller

  • Forfatters billede: Anne Jensen
    Anne Jensen
  • 7. jun. 2020
  • 2 min læsning

Hvor henter man sin energi? Formentlig er det ret individuelt og forskelligt fra person til person. Jeg henter helt klart energien fordybet i detaljen af natur, i ro og skønne fuglelyde, smukke blomsterfarver og i at få ting til at gro.

#stayathome er som skabt til mig. Corona-tidens begrænsninger i at rejse ud har medført, at haven igen er kommet i fokus og der kan snildt samles 10.000 skridt på en fridag bare ved at traske rundt og nusle med planter og blomster. Jeg er ikke en af dem, der får set en hel serie på Netflix, det er ikke der, energien hentes.


Indtil for få år siden, så troede jeg, at mit "fru Pigalop" farvestrålende forhavebed var mit eget glædesprojekt. Nu ved jeg, at folk faktisk går og venter på, at det hele springer ud og lyser op på deres vej forbi vores hus. For få uger siden råbte en forbipasserende cyklist noget i retning af "Så er det smukke syn næsten ved at være der igen, jeg glæder mig" - og så bliver jeg bare helt glad over, at andre også nyder synet. At glædes og glæde - det giver energi.


I øjeblikket ser facaden på vores hus således ud. Farvestrålende roser og morgenfruer lyser op - igen og igen må jeg lige have et foto af det og ikke sjældent er jeg ved at misse toget en tidlig morgen, fordi jeg lige må nyde synet.

ree


Grundlovsdag, en tidlig morgenvandring i haven. Det har været regnvejr og alt står smukt med regndråber på. De nyligt plantede jordbærplanter står også fint med blomster.

ree

Clematis-blomstringstid - et rent kunstværk.

ree


Citronmelisse.

ree


Løvefod - så smukke med vanddråber på - inden for et par uger springer de ud.

ree


Havens nyeste Rose - Ingeborgs Rose - Nu er det at vente på, at den creme-sart-rosafarvede buketrose leverer, hvad den skal.

ree


Tomatplanten i drivhuset med blomster på - også dem på friland er godt på vej.

ree

Basilikum - vi ser frem til tomatsalat med basilikum og også hjemmelavet Pesto.

ree

Og salaten gror så fint.

ree


Hele plankeværket er dækket af Klatrehotensia, der om få dage springer ud med de fineste hvide blomster. Den er så tæt og kraftig, at solsorten har rede i den nu.

ree


Sommerblomsterne i havens krukker - en tidlig morgen, hvor solen endnu ikke har varmet dem åbne.

ree


Når jeg så smutter lidt uden for matriklen, så har vi endnu et åndehul. Campingvognen er opsat på byens campingsplads og med udsigt over Isefjorden. Her er lys og luft og lærkesang og den kombination er en ren energiindsprøjtning. En kop aftenkaffe efter en lang arbejdsdag på denne plet - så er dagen fuldendt.

ree




Kommentarer


  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon

© 2018 by Anne Jensen

bottom of page