Alle mine kyllinger kom hjem....

Det blev ugen med de helt store udsving.

Mandag gik det op for os, at vi havde 30 års bryllupsdag. Perlebryllup kaldes det. At vi ikke lige huskede på det siger måske noget om, hvor mange år 30 egentlig er. Man tager hinanede lidt for givet, og dermed ikke sagt, at vi elsker hinanden mindre end for 30 år siden - vi er bare ikke sådan særlig selvoptagede af sind, hverken Jimmy eller jeg.

Dagen fik en lidt dramatisk udvikling, da barnebarn Alma på knap to år pludselig fik en voldsom feberkrampe og måtte med ambulance til Holbæk sygehus. Uh, hvor er det altså bare en forskrækkelse for et ungt forældrepar, når den slags sker. Jeg afkortede arbejdsdagen i København og skyndte mig hjem til Holbæk for at bistå far-Patrick på børneafdelingen, hvor en meget ulykkelig og udmattet Alma bestemt ikke brød sig om, at fremmede mennesker skulle tage blodprøver mm. - noget af et overgreb på sådan et lille menneske. Heldigvis fejlede Alma ikke noget alvorligt, blot havde høj feber udløst den uhyggelige feberkrampe og med besked om at give Panodil og masser af væske, så kunne vi sætte kurset hjemad mod mor og lillesøster Liva på Tuse Næs igen sidste på eftermiddagen.

Hjemme på Gl. Ringstedvej ventede en flot buket blomster fra min søde mand og vi nåede af hygges os sammen med en biograftur om aftenen. Filmen "Rom", med Bodil Jørgensen i hovedrollen var fantastisk. En 40 års-bryllups-weekend vækkede ungdomsminder til live på godt og ondt, en både morsom og alvorsfuld film om ægteskabets levede liv. Vi genkendte i filmen Roms gader og pladser og mindedes vores egen Rom-tur i julen 2019 - og vi kommer bestemt tilbage. Rom er kærlighedens og historiens by.

Tirsdag fyldte Jimmy 60 år. Vi er jo fortsat godt og grundigt beskæftiget på arbejdsmarkedet og jeg have lange arbejdsdage både tirsdag og onsdag - afsted 7.15 og hjemme 21.30. Sådan har det været i mange år og for både Jimmy og jeg er det helt naturligt at arbejde meget. Mens jeg bruger tiden i København og dertil godt med transporttid i toget, så arbejder Jimmy - efter fuldtidsarbejdet som teamkoordinator på Jobbasen i Holbæk - i sit eget firma, hvor han trykker og pakker plakater for Sisses firma, Madusen. Vi arbejder begge nok ca. 50 timer om ugen. Fredag er derfor altid lidt hellige for os.

Og pludselig var det igen fredag. I denne uge skyndte vi os at få købt ind og gjort klar til lørdag, hvor vi selvfølgelig skulle fejre Jimmy lidt. Alle ungerne kom hjem til en gang brunch og hygge og hvor er det dog skønt, når det gamle langbord atter er fyldt med mad og sutter og legetøj og liv.

Jimmys helt stor fødselsdagsgave var en drone. Når man elsker at tage fotos og er en habil fotograf, så er et nyt stykke foto-teknik noget, der virkelig glæder. "Drengene" brugte eftermiddagen på at se You-Tube-drone-film og drøft drone-teknikker, mens vi alle på skift legede med Alma, der hyggede sig gevaldigt med Onkel Lasse, lagkage og familiehygge. Liva på 3 måneder var som altid ét stort smil, om end hun måtte udholde en hel dag med alt for høje stemmer og jubellyde og ingen nævneværdig søvn.

Og så blev det søndag. Og hvilken herlig en af slagsen. Sol og blå himmel....hurraaaaa. Temperaturen sneg sig næppe op over over 4 grader og vinden var koldt og lidt mere end de annoncerede 4 m/s. Den slags holder man nemlig virkelig meget øje med, når man gerne vil ud og flyve med sin nye drone. Men der var sol, sol, sol - så ud med os! Formiddagen brugte vi på Fælleden i Holbæk. Det smukke naturareal, hvor der er plads til alle, der ynder at komme ud og røre sig. Et stisystem fører os rundt om "Arnolds Knold", det højeste punkt på Fælleden hvorfra vi kan se ud over Holbæk Fjord, Isefjorden og helt til både Kyndbyværket mod Nord og Roskilde mod Øst. Vi fik opsat dronen og fik iskolde fingre, men hvem piber, når man har det sjovt. Og det er altså virkelig sjov at se det hele lidt fra oven. Jeg er sikker på, at vi nok skal få optaget de herligste film på vores kommende autocamperture - og taget smukke naturfotografier til brug for plakatfirmaet "Madusen".

Eftermiddagen blev brugt på Tuse Næs, hvor vi gik en lang tur med Alma og Sisse. Der er SÅ smukt ved vandet og den lille havn, hvor også autocamperfolket nyder ophold tæt på Hørby Færgekro og med udsigten til Holbæk by.

Hjemme igen sluttede jeg eftermiddagen af med årets første glas hvidvin på terrassen og godt pakket ind i tæpper sugede jeg årets første solskin godt ind i mine 60-årige kinder. Endnu en vinter er gået - foråret er her - påskeferien nærmer sig hastigt og alle mine kyllinger har været hjemme. Jeg er lykkelig og taknemmelig.