top of page

Pigerne på besøg - 23. maj 2026

  • Forfatters billede: Anne Jensen
    Anne Jensen
  • for 4 dage siden
  • 1 min læsning

I dag er det solskin og pigerne kommer hoppende ind ad døren i sommertøj og kortærmede bluser og sandaler, som de kalder de lyserøde crocs. Liva hiver lidt i ærmet i forsøget på at få det ned - det er lidt mystisk sådan at have bare arme.

Vi nyder vejret, leger i haven og pigerne nyder at ligge på solsengene, lege ude med dukker og dukkevogne og naturligvis finder vi en is i fryseren.

De er så nemme at have på besøg og efter en dejlig formiddag og frokost med kyllingelår og nye kartofler, så er det tid til et middagshvil.

Liva lægger sig straks til rette i den lille seng med "elefanter-dynen", som den hedder her og Alma skiftevis putter sig på madrassen og på skødet af mig, mens vi hører lydbog og hygger os.

Efter lur er det tid til en gå-tur og vi leger på den lille legeplads ved den nærliggende burger-butik - og selvfølgelig er vi nødt til at købe en milkshake.

Dagen sluttede vi af igen i haven. Der skal næsten altid laves en "bane" - så kan lege "ikke røre jorden". Og så var det ellers hjemad til far og mor på Tuse Næs. Skønt at være bedsteforældre.











Kommentarer


  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon

© 2018 by Anne Jensen

bottom of page