Campingferie med ungerne 2025
- Anne Jensen
- 12. okt.
- 3 min læsning

I år skulle vi prøve at tage på ferie sammen med børnebørnene og deres mor og far.
Pigerne er ca. 1,5 år og 3 år og det er første gang, at de for alvor introduceres til begrebet "vi skal på ferie". Lille Liva forstod noget med, at mormor og morfar kom i autocamperen og var måske ellers lidt forvirret over, hvorfor mor og far hoppede rundt og pakkede alting ned - men storesøster Alma havde helt klart forventningens glæde og vågnede natten før afgang allerede kl. 2.00 og spurgte sin far, om det var nu vi skulle på ferie.
Begge piger stod parate i sommertøj og med deres italienske sommerhatte, da vi lørdag morgen i silende regn trillede op foran deres hoveddør.
Der er læs på, når man skal afsted med småbørn. Personbilen blev fyldt med barnevogn til Livas middagslure og tvillingeklapvognen til gåture - og dertil lidt legetøj, drikkedunke, en lille køletaske og hvad der ellers kunne klemmes ind. Vi tog tøj og ungernes dyner over i autocamperen - og så var det afsted med os.
Det var en lang køretur for de små. Fra Holbæk og til Nordjylland blev der mange gange spurgt med den tre-åriges røst "hvor lang tid er vi der".
Vi holdt spisepause midt på Fyn og jeg havde smurt sandwich og børnemadder til os. Børnene synes tydeligvis, at det var hyggeligt at sidde tæt i autocampern og spise mad - og det kunne faktisk fint lade sig gøre for en kortere pausestund at være 4 voksne og 2 børn omkring det lille bord. Fordelen er er jo klart, at vi har alt ved hånden, køkkenrulle, våde klude, kolde drikke og ungerne kender autocamperen godt. Helt klart en god måde at tage på udflugt på med småbørn - den lille familie i personbilen og os i autocamperen.
Heldigvis lagde vi regnen bag os og kørte mod det gode vejr. Vi kom frem til sol og 25 graders varme.

Vi tjekkede ind på Jambo Feriepark i Fårup Klit, en stor og meget børne-familie-venlig campingplads i det nordjyske mellem Blokhus og Løkken.
"Ungerne" skulle bo i en "luksushytte", som det jo kaldes, når det er en lille bolig med eget køkken, bad og toilet.
Vi skulle naturligvis bo i autocamperen få minutters gang fra hytten.
Og så var det med at få pakket ud og komme på plads. Det vi har glemt, så som sengetøj, det kan vi heldigvis leje på pladsen. Aftensmaden, vores medbragte mørbradgryde, blev varmet og så kunne Alma ikke vente mere - over på legepladsen og udforske den mens lillesøster Liva bliver gjort klar til natten.




Vi afleverer en træt lille pige hos forældrene og så er det tid til en velfortjent bedsteforældrepause og et godt glas rosé.

Resten af ugen går med masser af besøg på legepladsen, gode pizzaer fra pladsens pizzaria, vildt gode is og iskaffe, cafébesøg, flere legepladsbesøg, ture med barnevognen i forsøg på at få bare ét barn til at sove en middagssøvn, morgenture rundt på pladsen med de morgenfriske piger mens forældrene får en fredfyldt svømmetur i poolen, god hjemmebragt mad fra Meny og vandpjaskeri ved vognen i de meget varme solskinstimer og leg i det lille telt.
Det må opleves som et paradis for børn at bo "midt på en legeplads" omringet af både forældre og bedsteforældre. Vi tager naturligvis også til Saltum Strand, hvor vi alle begejstres over Vesterhavets kæmpestrande. I et børneperspektiv var oplevelsen helt sikker som at komme til verdens største sandkasse med indbygget vandleg og masser af plads til at løbe og lege og nyde det.
Vi giver de unge lidt fri ind imellem og de når et frokostbesøg i Blokhus. Og jeg kommer op og svømme i poolen i den tidlige morgenstund, hvor der er forbudt for børn = jeg har det hele for mig selv.























Sidst på ugen spotter vi en skoldkop eller tre på Alma - Liva har været turen igennem - og da vi ved, at der formentlig medfølger høj feber og søvnløse nætter, så vælger vi at tjekke ud torsdag aften i stedet for lørdag morgen.
Morfar gør lidt madpakker klar til turen.

Og Liva hjælper til med at pakke sammen.

Og så venter der en lang og varm hjemtur, hvor vi håber at et par piger tager sig en god lur.

Vi krydser storebælt ca. 20.30 og det er sjovt at få et billede af både camperen og broen i kassen.

Det har været en skøn sommerferie med pigerne. Hvor er vi heldige at kunne opleve dette! Der har været gang i den og nu trænger vi vist alle til at komme hjem og slappe af. Jeg håber, at pigerne er med på meget camping fremover - ser frem til længere køreture syd på, når de er blevet lidt ældre og forældrene kan leje sig ind i mobilehomes - og forestiller mig at et par teenagepiger engang vil synes, det er sjovt at være med og sove i eget telt.






Kommentarer