Alma 1 år 5. maj 2023

......og hele landet flager.

Hvor heldig kan man være at have fødselsdag 5. maj.

På en smuk forårsdag for et år siden med høj, blå himmel og blafrede rød-hvide flag gik vi i spænding og ventede.... og så kom hun.

Og nu er der gået et år allerede. Den første fødselsdag er afholdt og Alma havde en fest.

Som mormor....og pædagog, naturligvis...var det en fornøjelse at se hvorledes, hun begejstret kommenterede på flag opsat rundt om i stuen, på dug, på servietter. Hvordan hun med stor opmærksomhed modtog pakkerne, naturligvis frydede sig over papirets detaljer og i den grad blev glad for legetøjet.

Når vi siger "hurra", så flyver armene op i et stort grin, og hver gang hun tager flaget, så bliver der viftet med det - Alma har forstået...fødselsdag er noget dejligt noget og vi holder fest.

Lagkagen var en fantastisk oplevelse....bedst var de skønne bær på toppen, sjovest var det at skille den ad og fodre morfar, der sagde "Umm, det smager godt", og så synes Alma da, at morfar skulle have fornøjelsen af kagen.

Jeg har lært hende at tørre op og vaske bordet af, så det gjorde Alma naturligvis og med fødselsdagsservietten i hånden sprøjtede kage og creme rundt i stuen - til stor morskab for os, for vi forstod, hvad der var gang i.

Og lige præcis dét er forklaringen på, hvorfor vi i den grad bliver så bedsteforældretossede og fortæller om små, mærkværdige detaljer igen og igen - og for andre helt irrelevante og kedelige fortællinger om vores børnebørn: ".....og du skulle have set hende, da hun tørrede kage op og det sprøjtede rundt i stuen". Andre end forældrene vil formentlig tænke "Nu rabler det da helt for kvinden og hvordan får jeg hurtigst muligt afsluttet denne samtale", forståeligt nok.

Men med lidt viden om relationsarbejde og spejling, så er det de her detaljer, der er grundlaget for tryghed, tillid, nysgerrighed og al videre udvikling. Vi ser barnet, vi spejler hende, vi fortæller hende "Du tørrer kagen op, hvor er det godt , at du hjælper mig". Barnet lærer, barnet forstår, barnet gentager næste gang vi er sammen og vi bekræfter igen det skete.

Alma og jeg er i tæt relation. Jeg forstår, hvad hun er optaget af, jeg går med på legen, jeg tilføjer små nye detaljer, hver gang vi er sammen. Vi prøvede f.eks. hinandens strømper og vi lavede hånddukkeleg med dem - ny opmærksomhed: "Mormor har også strømper på", se rundt, benævne "Se, morfar har også strømper på, og mor og far har strømper på".

Når vi er sammen, så er det Alma og jeg, der taler sammen - vi har ikke den store tid til voksensnak. Vil man tæt på børn, så må man give sige hen til dem. Se dem, forstå dem, interagerer med dem. Jeg er 100% sikker på, at vores intense forhold vil holde hele livet - og det er en fornøjelse at få lov at inverstere mormor-tid i sit barnebarn - jeg gør det gerne, hele sliddet, al svineriet, knæsmerterne, når man kravler rundt på gulvet osv. Et privilegie af de helt stor.

Nu skal vi undvære hinanden i lidt mere end to uger, for vi er på ferie. Det synes jeg er slemt. Men jeg er helt sikker på at få et kæmpe smil og en knuser, når vi kommer hjem igen - jeg glæder mig allerede.